Jeg har fået redskaber

Clairvoyance – Healing – Samtale.

Image

Hej Jan,

Jeg synes, du så en del ting meget præcist og din healing har afgjort gjort noget ved mig. Jeg har været ked af det, lettere ubalanceret (men det kan skyldes andet) og pludselig fjernet mig fra min kæreste. Men jeg har samtidig en klar fornemmelse af, at jeg er kommet tættere på mig selv og tættere på glæden. Der er jo en grund til, hvis energien ikke flyder i et område og når man får det åbnet, kommer der også følelser med op. Så jeg har som sædvanlig været igennem lidt turbulens.

“Jeg har absolut fået nogle redskaber med mig til at komme tættere på, hvad det er, jeg vil.”


Heldigvis er jeg vant til lidt uvejr, og ved at solen faktisk skinner endnu klarere bagefter – hvad den også har gjort i dag :-). Jeg har absolut fået nogle redskaber med mig til at komme tættere på, hvad det er, jeg vil og hvordan jeg kan gøre tilværelsen lidt lettere for mig selv. Det var en god og berigende oplevelse at være hos dig og måske vil jeg kontakte dig igen, ligesom jeg vil tillade mig at ringe til dig, hvis der er noget fra vores samtale, som jeg har brug for at spørge ind til.

Jeg er stadig fyldt af processen, og har ikke rigtig noget, som jeg er uforstående overfor. Du sagde på et tidspunkt, at “der er en der ikke har bekendt kulør” og den har jeg tænkt lidt over, men bare lad den hvile – det er ikke vigtigt.

Så tak skal du have Jan for at have givet mig et indblik i mig selv og for hvordan jeg kan håndtere tingene bedre og måden til at komme videre på.

Mange kærlige hilsner
BA, København
Norsk bjælkehus på klippegrund 🙂

Er du interesseret i en session?

Kontakt mig her

top